Online versionen af dig

Den du er online kan være meget anderledes, end den du er i virkeligheden. Lad os sige at du kun går til fest en gang hvert halve år, men det kun er der du ligger billede op, så for man hurtigt indtrykket at du er en person der drikker meget.
Eller hvis du kun laver Facebook status opdateringer når du er i dårligt humør, bliver man hurtigt dømt som en  mørk og depressiv person.
Alt dette betyder noget fordi at det er blevet mere normalt at cheffer, tjekker op på dig for et jobinterview,
eller hvis andre bare vil se hvad du er for en. Men mest af alt tror jeg det er vigtigt at man bruger sin sunde fornuft når man er på nettet, tænk dig om før du ligger noget op på nettet, er det noget du ikke noget imod andre ser eller vil du holde det i en mindre gruppe. hvad ville der ske hvis dine forældre så det?
Konklusionen er at du skal tænke dig om med dine oplysninger og hvordan du ser set fra omverden som ikke kender dig personligt

Personlig sikkerhed og privatliv

Google

Google ser stort det alt hvad du søger på, på hos dem. Er det godt eller skidt?
Jeg tror vi alle kan blive enige i at det ikke er super fedt, men hvis du gør noget forkert hvad er der så galt med det?
På den anden side så hjælper det os til at finde præcis hvad vi har brug for, hvis du er mange millionær og stort set kun google'r dyre ting, så når du Google'r Ferrari ved den godt at du vil købe en, og ikke bare kigge på dem.

Det ville jeg sige kan være en stor hjælp og stort plus, at Google ved hvad du mener når du søger. Jeg synes dog at alle disse funktioner skal være brugerens valg, så Googles tracking af dig bliver dit ejet valg.

Laswells kommunikationsmodel

Harold Lasswell var professer på Yale law school, hvor han i 1948 kom op med hans kommunikations-model som en er præcis og simple, den forklare meget enkelt hvordan kommunikation generelt foregår.

Her er modellen:

•  Hvem: Afsender et budskab eller en besked?
   
• Budskab: Hvad siger budskabet?
• Medie: Hvilket medie bliver det sendt igennem? verbal eller non-varbal.
• Modtager: Hvem bliver budskabet til?
   
• Effekt: Hvilken effekt får budskabet hos modtageren?

Ligesom at kommunikation kan deles nemt og præcist op, så kan de forskellige hjemmesider også de deles bare i grupper.

Informativ

Informative hjemmesiders hovedformål er at give brugeren informativt indhold.
Informative hjemmesider kan eksempelvis være:

Politiken.dk
bt.dk
borgerservice.dk

Augmenterende

Augmenterende hjemmesider formål er at overbevise dig om at deres mening eller produkt er det rigtige, og infomere brugeren om alt det gode ved deres produkt eller budskab. Og måske ikke så meget det dårlige.

Augmenterende hjemmesider kan eksempelvis være:

enhedslisten.dk

bmw.dk

venstre.dk

Underholdene

Underholdene hjemmesider formål er at gælde brugeren med noget sjovt indhold.

underholdene hjemmesider kan eksempelvis være:

youtube.com

reddit.com

facebook.com

kommunikerende

kommunikerende hjemmesider er den der skele sig mest ud fra de andre, de andre er meget ensidig kommunikation, hvor de kommunikerende er begge parter som snakker sammen. 

kommunikerende hjemmesider kan eksempelvis være:

facebook.com

google.com

twitter.com  

Ophavsretten

§ 1 "Den, som frembringer et litterært eller kunstnerisk værk, har ophavsret til værket, hvad enten dette fremtræder som en i skrift eller tale udtrykt skønlitterær eller faglitterær fremstilling, som musikværk eller sceneværk, som filmværk eller fotografisk værk, som værk af billedkunst, bygningskunst eller brugskunst, eller det er kommet til udtryk på anden måde."

Alt kunstnerisk du fremstiller har du ophavsretten til, det gælder helt fra en statue til en tekst.
Du skal ikke gøre noget for at have ophavsret på dine værker, det får du helt automatisk når du er færdig med dit værk.

Når du har ophavsret på dit værk, har du den 70 år efter din død, eller hvis du tilfældigvis har taget et billede (at du ikke betragter det som et værk) så har på ophavsret det i 50 år efter billede blev taget.

Hvis det skulle ske at to personer har lavet to værker der minder om hinanden sammentidlig, skal den person som beskylder den anden for at have taget hans værk. Kunne bevise at dette er sket, ellers bliver værkerne betraget som to værker der ligner hinanden og intet sker yderligere.

Metroxpress bryder ophavsretsloven med vilje

Metroxpress har en sektion hvor de vær dag trykker billeder som folk har lagt op på det sociale medie "Instagram"(Men, med intentionen om at komme med i avisen).
Dette er der kommet et par sager ud af, chefredaktør Jonas Kuld Rathje udtaler.

»Vi bruger Instagram-billeder, og det gør vi, selv om brugerne har ophavsretten til billederne. På det her punkt mener jeg, at ophavsretten er utidssvarende. Den er lavet i en tid, hvor der ikke var nogen sociale medier. Når folk tager billeder til de sociale medier, er det deres pointe, at billederne skal deles,« siger han til Journalisten.«

En af sagerne omhandlede et billede som tv-værten Claus Elming lagde på hans Instagram profil,
på billede kan man se en af Tv2s tv vogne under Tour de France, bilen har været brudt ind i.
Til dette udtaler Jonas Kuld Rathje.

»Studieværten Claus Elming sendte os en regning, fordi vi havde bragt et billede, han havde taget af en TV 2 bil, som havde haft indbrud under Tour de France. Han sendte os en regning, fordi vi havde bragt billedet. Den betalte vi.«

journalisten.dk Af: Ida Nyegård Espersen.